Redskabsudlån

Tlf. 2537 2231

Klik på redskab for at se beskrivelse

Hvor lånes redskaberne?

  • Redskaberne afhentes og afleveres hos Erik Jensen, Gladsaxevej 108, mandag, torsdag og fredag kl. 15-17.
  • Telefontid: Mandag, torsdag og fredag kl. 10-12 samt kl. 15-17. Telefon 2537 2231. Telefonen kan være lukket.
    Henvendelse om redskabslån via telefonsvarer, sms og email kan ikke forventes besvaret.
  • Ved akutte problemer kan henvendelse dog ske på andre tidspunkter. 

Hjælp til redskaberne

  • Levering og afhentning af større redskaber kan aftales med Erik Jensen.
  • Hjælp til fx stilladsopsætning og brug af havefræseren kan aftales med Erik Jensen.

Låneregler

  • Redskaberne udlånes gratis til Søborg Grundejerforenings medlemmer.
    Dog betales 100 kr. ved lån af festtelte, havefræser og stubfræser samt 200 kr. ved lån af de høje stilladser, da der er ekstra arbejde forbundet med disse redskaber.
  • Ved hvert udlån betales et depositum, der refunderes, når redskabet returneres rettidigt, rengjort og i væsentlig samme stand som da det blev lånt.
    Depositum er 100 kr.
  • Lånetiden er normalt 3 dage, særlige redskaber dog efter aftale. Er redskabet eller dele deraf beskadiget, forsvundet eller bortkommet, skal låneren betale reparation eller nyanskaffelse.
  • Bortset fra traileren er redskaberne til brug på egen grund indenfor foreningens område.
  • Redskaberne må ikke viderelånes.
  • Redskaberne benyttes på eget ansvar. 

Forslag til nye redskaber? Er redskabet udlånt?
Andre kommentarer?

  • Du er meget velkommen til at kontakte foreningen, hvis dit redskabsønske ikke er på listen. Det samme gælder, hvis redskaberne, du vil låne, altid er udlånt, eller hvis du i øvrigt har kommentarer til redskabsudlånene. Kontakt sker til Søborg Grundejerforening • Vandtårnsvej 39 • 2860 Søborg • Tlf. 26858480 • Email sgf@godmail.dk 

Forsikringsforhold

  • Du kommer til skade under brug af et lånt redskab
    Hvis du kommer til skade under brug af et lånt redskab, vil det være din private ulykkesforsikring, der vil dække efter bestemmelserne i policen.
  • Du forårsager skade under brug af et lånt redskab
    Hvis du forårsager skade på andre personer eller andre personers ting, vil det være din private ansvarsforsikring, der vil dække efter bestemmelserne i policen.
  • Hvis der sker skade på det lånte redskab
    Når du har lånt et redskab, så vil det være din private indboforsikring, der vil dække ved f.eks. tyveri. Husk at opbevare redskabet forsvarligt. Dækningen sker efter bestemmelserne i policen.