{"id":202,"date":"2022-10-16T06:25:27","date_gmt":"2022-10-16T06:25:27","guid":{"rendered":"https:\/\/sgf-info.dk\/?page_id=202"},"modified":"2026-06-12T16:16:03","modified_gmt":"2026-06-12T16:16:03","slug":"referater-og-historien","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/referater-og-historien\/","title":{"rendered":"Referater og historien"},"content":{"rendered":"\n
<\/div>
\n
\n

Generalforsamlinger<\/strong><\/p>\n\n\n\n


2026.03.30<\/a>
2025.03.27<\/a>
2024-03-14<\/a>
2023-03-30<\/a>
2022-03-31<\/a>
2021-09-30<\/a>
2020 Aflyst pga. corona
2019-03-21<\/a>
2018-03-22<\/a>
2017-03-23<\/a>
2016-03-17<\/a>
2015-03-19<\/a>
2014-03-20<\/a>
2013-03-21<\/a>
2012-03-22<\/a>
2011-03-24<\/a>
2010-03-18<\/a>
2009-03-19<\/a>
2008-03-11<\/a>
2007-03-20<\/a>
2006-03-29<\/a>
2005-03-31<\/a>
2004-03-31<\/a>
2003-03-31<\/a>
2002-03-31<\/a>
2001-03-29<\/a>
2000-03-28<\/a>
1981-1999 Referaterne ikke gemt
1980-03-17<\/a>
1979-03-21<\/a>
1978-03-13<\/a>
1977-03-15<\/a>
1976-03-17<\/a>
1975-03-13<\/a>
1974-03-12<\/a>
1973-03-23<\/a>
1972-03-07<\/a>
1971-03-08<\/a>
1970-02-23<\/a>
1969-03-12<\/a>
1968-02-26<\/a>
1967-03-11<\/a>
1966-03-24<\/a>
1965-03-11<\/a>
1964-03-19<\/a>
1963-03-21<\/a>
1962-03-14<\/a>
1961-03-16<\/a>
1960-03-16<\/a>
1959-03-12<\/a>
1958-03-19<\/a>
1957-03-13<\/a>
1956 mangler
1955-09-27<\/a>
1955-03-22<\/a>
1954-09-20<\/a>
1954-03-16<\/a>
1953-10-13<\/a>
1953-03-16<\/a>
1952-09-28<\/a>
1952-03-14<\/a>
1951-09-18<\/a>
1951-03-27<\/a>
1950-09-19<\/a>
1950-03-28<\/a>
1949-09-27<\/a>
1949-03-25<\/a>
1948-09-14<\/a>
1948-03-18<\/a>
1947-09-24<\/a>
1947-03-26<\/a>
1946-09-18<\/a>
1946-03-15<\/a>
1945-09-19<\/a>
1945-09-14<\/a>
1945-03-24<\/a>
1945-03-11<\/a>
1944-09-14<\/a>
1944-03-23<\/a>
1943-10-03<\/a>
1943-03-22<\/a>
1942-09-28<\/a>
1942-03-23<\/a>
1941-09-26<\/a>
1941-03-28<\/a>
1940-09-27<\/a>
1940-03-29<\/a>
1939-09-27<\/a>
1939-03-24<\/a>
1938-09-28<\/a>
1938-03-28<\/a>
1937-09-29<\/a>
1937-04-01<\/a>
1936-09-25<\/a>
1936-03-27<\/a>
1935-09-30<\/a>
1935-03-27<\/a>
1934-09-28<\/a>
1934-04-06<\/a>
1934-02-09<\/a>
1933-09-29<\/a>
1933-03-24<\/a>
1932-09-30<\/a>
1932-03-21<\/a>
1931-09-30<\/a>
1931-03-27<\/a>
1930-10-08<\/a>
1930-05-23<\/a>
1930-04-02<\/a>
1929-09-30<\/a>
1929-04-03<\/a>
1928-10-01<\/a>
1928-03-30<\/a>
1927-09-28<\/a>
1927-03-30<\/a>
1926-09-29-2<\/a>
1926-09-29-1<\/a>
1926-04-12<\/a>
1925-09-29<\/a>
1925-03-27<\/a>
1924-09-29<\/a>
1924-09-12<\/a>
1924-08-13<\/a>
1924-04-14<\/a>
1923-09-24<\/a>
1923-03-26<\/a>
1922-09-25<\/a>
1922-04-24<\/a>
1921-09-14<\/a>
1921-03-29<\/a>
1920-09-27<\/a>
1920-03-23<\/a>
1919-09-18<\/a>
1919-09-08<\/a>
1919-04-28<\/a>
1919-04-18<\/a>
1918-10-21<\/a>
1918-04-24<\/a>
1917-10-23<\/a>
1917-04-23<\/a>
1916-10-18<\/a>
1916-07-26<\/a>
1916-05-15<\/a>
1915-11-15<\/a>
1915-07-02<\/a>
1915-05-13<\/a>
1914-11-09<\/a>
1914-05-11<\/a>
1913-11-08<\/a>
1913-09-25<\/a>
1913-08-14<\/a>
1913-05-08<\/a>
1912-11-14<\/a>
1912-05-02<\/a>
1911-11-02<\/a>
1911-04-26<\/a>
1910-10-26<\/a>
1910-10-26 Avis<\/a>
1910-05-11<\/a>
1909-10-28<\/a>
1909-07-16<\/a>
1909-05-06<\/a>
1908-10-28<\/a>
1908-04-23<\/a>
1907-11-01<\/a>
1907-04-24<\/a>
1906-10-29<\/a>
1906-04-27<\/a>
1905-10-18<\/a>

<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n

Historien om S\u00f8borg og S\u00f8borg Grundejerforening <\/strong>
Ved foreningens 100 \u00e5rs jubil\u00e6um 2005<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Af J\u00f8rgen Jensen (1925-2020)<\/strong>
J\u00f8rgen Jensen var i mange \u00e5r foreningens kasserer og senere revisor. Han blev sammen med sin hustru Else Jensen (1926-2023) i 2009 udn\u00e6vnt til \u00e6resmedlem som tak for deres store arbejde for foreningen.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8borg bliver en by<\/strong>
S\u00f8borg Grundejerforening blev stiftet i 1905 f\u00e5 \u00e5r efter at udstykningen af g\u00e5rdene p\u00e5 Buddinge Mark. I dag er der g\u00e5et mere end 100 \u00e5r siden den f\u00f8rste pionertid og der er ikke l\u00e6ngere indbyggere i S\u00f8borg, som har oplevet denne tid. Pionertiden er blevet en del af historien, som vi kan se tilbage p\u00e5 ved festlige lejligheder. Derfor dette tilbageblik i foreningens 100-\u00e5rige historie, hvor vi har fundet sp\u00e6ndende billeder, korrespondance m.m. i foreningens arkiv til beskrivelse af datidens S\u00f8borg.
Omkring \u00e5rhundredskiftet var omr\u00e5det en del af Gladsaxe-Herlev kommune og bestod af 11 bondeg\u00e5rde, 7 huse og 2 villaer med i alt 159 indbyggere. Omr\u00e5det havde et typisk landligt udseende med gr\u00f8fter langs de f\u00e5 veje og frodige gr\u00e6s og kornmarker overalt.
Men K\u00f8benhavn var allerede begyndt at brede sig. Takket v\u00e6re udviklingen i samf\u00e6rdselsmidlerne, is\u00e6r sporvejene, der var p\u00e5begyndt i 1863, kunne byens indbyggere bo l\u00e6ngere v\u00e6k fra deres arbejdspladser.
De s\u00e5kaldte havebyer rundt om K\u00f8benhavn voksede op.
Udstykningen p\u00e5begyndtes i fire omr\u00e5der, hvoraf S\u00f8borggaards jorder var de f\u00f8rste. Herfra udstykkedes i 1901 S\u00f8borghus All\u00e9, Niels Bohrs All\u00e9, Magleg\u00e5rds All\u00e9 og Selma Lagerl\u00f8fs All\u00e9, og der afsattes 78 parceller, hvoraf den f\u00f8rste solgtes den 14. januar 1901 i S\u00f8borghus All\u00e9. \u00c5ret efter udstykkedes \u00bbTrekanten\u00ab Niels Finsens All\u00e9, Carl Blochs All\u00e9 og Vilhelm Bergs\u00f8es All\u00e9 fra Hulegaarden i Vangede og i 1903 omr\u00e5det omkring Venusvej, Magleg\u00e5rds All\u00e9, Uranienborg All\u00e9 og Mars All\u00e9 fra Maglegaarden. Kort tid derefter kom turen til Marienborg kvarteret med Marienborg All\u00e9, Aakj\u00e6rs All\u00e9, Lykkesborg All\u00e9, Fr\u00f8dings All\u00e9, Wergelands All\u00e9 og Runebergs All\u00e9, der alle l\u00e5 p\u00e5 S\u00f8borggaards jorder.
S\u00f8borg findes som S\u00f8borre og S\u00f8berg og kan m\u00e5ske betyde “bakken ved S\u00f8en”. Navnet “S\u00f8borg” kendes fra S\u00f8borghus Kro og fra den store S\u00f8borgg\u00e5rd, som afgav det st\u00f8rste areal til den kommende by. I den f\u00f8rste tid kaldtes arealet officielt stadig Buddinge Mark, men omkring 1915 var navnet “S\u00f8borg” officielt overalt efter opf\u00f8relse af b\u00e5de S\u00f8borg skole 1908 og S\u00f8borg kirke 1914.
Omr\u00e5det omkring Lauggaards All\u00e9, Kirstens All\u00e9 og Ki\u00e6rs All\u00e9 var i 1900 k\u00f8bt af nogle gartnere, der brugte det til gartneri og f\u00f8rst senere blev dette udstykket til villagrunde.
Parcellerne blev s\u00e5 vidt muligt afsat rektangul\u00e6re og vejene parallelt l\u00f8bende uden hensyn til terr\u00e6nets karakter, hvilket mange senere fandt b\u00e5de still\u00f8st og sk\u00f8nhedsforladt. Der kan n\u00e6ppe v\u00e6re tvivl om, at grundene blev afsat p\u00e5 denne m\u00e5de for at give Udstykningskonsortiet den st\u00f8rst mulige fortjeneste. Dette gav grundejerne ekstra store udgifter til kloakeringen, som blev en b\u00e5de besv\u00e6rlig og kostbar aff\u00e6re, fordi vejene var afsat helt uden hensyn til terr\u00e6nets form. Selv om salget gik fint m\u00e5tte bebyggelsen lade vente p\u00e5 sig. Adskillige af de nye grundejere anvendte deres parceller i de f\u00f8rste \u00e5r som kolonihaver og dyrkede gr\u00f8ntsager til familiens forbrug. Grundene kostede omkring 600 kr. til betaling over 6-8 \u00e5r. Prisen gjorde det muligt for folk med j\u00e6vne indt\u00e6gter at erhverve en byggegrund. Imidlertid valgte mange f\u00f8rst at bygge, n\u00e5r grunden var fuldt betalt. I de f\u00f8rste \u00e5r blev der s\u00e5ledes kun udstedt byggetilladelse til 25-30 huse om \u00e5ret. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at de sidste kolonihavehuse f\u00f8rst veg for egentlig bebyggelse omkring 100 \u00e5r senere.
Mange huse var “murermesterfuse”, hvor f\u00f8rstesalen blev lejet ud i starten. Ofte var der v\u00e6rksteder og butikker i tilbygninger.
Bortset fra hovedvejene Frederiksborgvej og Gladsaxevej var alle vejene privat anlagt og vedligeholdt af grundejerne, men \u00e5bne for almindelig f\u00e6rdsel. Udover at bekoste vejens anl\u00e6g m\u00e5tte man ogs\u00e5 afgive ca. 10 alen dybde af parcellen, ofte svarende til 10% af arealet. Efterh\u00e5nden som parcellerne blev solgt dannedes vejforeninger med det form\u00e5l at anl\u00e6gge de respektive veje.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8borg Grundejerforening stiftes i 1905<\/strong>
Men der var mange andre opgaver end vejanl\u00e6g og det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r der opstod egentlige grundejerforeninger omkring de fire nye kvarterer. Mange af de f\u00e6lles opgaver s\u00e5som kloakering, vejbelysning, skole, sporvej og forsamlingshus var dog s\u00e5 store, at man hurtigt inds\u00e5 behovet for et udvidet samarbejde og i 1903 blev \u00bbUdvalget for f\u00e6lles Optr\u00e6den i Sager af f\u00e6lles Interesse\u00ab nedsat. Sommeren 1905 var arbejdet s\u00e5 langt fremme med dannelse af en f\u00e6lles grundejerforening, at navnet “S\u00f8borg Grundejerforening” blev vedtaget. Efter en lang r\u00e6kke m\u00f8der denne sommer forel\u00e5 “Love for S\u00f8borg Grundejerforening” p\u00e5 tryk i oktober 1905. P\u00e5 den stiftende generalforsamling onsdag den 18. oktober 1905 blev lovene for S\u00f8borg Grundejerforening vedtaget og foreningen oprettet med det form\u00e5l \u00bbat varetage Grundejernes f\u00e6lles Interesser p\u00e5 alle Omr\u00e5der, v\u00e6re Medlemmernes Repr\u00e6sentant i alle offentlige og kommunale Sp\u00f8rgsm\u00e5l samt at v\u00e6re Medlemmerne behj\u00e6lpelige i alle Sager vedr\u00f8rende deres Grund eller Ejendom\u00ab. I sandhed en omfattende form\u00e5lsparagraf, men opgaverne var mange og store. Man manglede kort sagt alt det, som en grundejer i dag betragter som en selvf\u00f8lge. Den nye forenings bestyrelse overtog straks en r\u00e6kke af de opgaver, som f\u00e6llesudvalget var begyndt p\u00e5 og mange var de – det viser bl.a. beretningen om det f\u00f8rste bestyrelsesm\u00f8de, der strakte sig over fire aftener.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00f8borg Vandv\u00e6rk<\/strong>
Vandforsyningen blev hurtigt et problem, efterh\u00e5nden som der blev gravet flere og flere br\u00f8nde p\u00e5 de enkelte parceller med det resultat, at der ikke var vand nok til alle. En sommer m\u00e5tte foreningen arrangere vand forsyning med en vogn, der k\u00f8rte rundt i byen. Kommunen overtog derefter sagen og i 1909 opf\u00f8rtes vandv\u00e6rket ved Gladsaxevej t\u00e6t op til S\u00f8borg Mose, hvor der blev fundet tilstr\u00e6kkeligt og godt vand. Herfra blev vandet pumpet til det pomp\u00f8se vandt\u00e5rn p\u00e5 Tingh\u00f8j, hvor det stod ved Vandt\u00e5rnsvej indtil 1960.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kloakering<\/strong>
Kloakeringen tog bestyrelsen op med sogner\u00e5det og allerede i 1908 var en stor del af omr\u00e5det kloakeret. Det blev som allerede n\u00e6vnt en kostbar historie – dels p\u00e5 grund af det manglende hensyn til terr\u00e6nforholdene ved vejenes afs\u00e6tning, dels fordi ledningerne skulle nedl\u00e6gges i det f\u00e5 \u00e5r gamle vejnet. Da der ikke var anlagt hovedkloakledninger ud til \u00d8resund, blev der i f\u00f8rste omgang anlagt en stor septiktank t\u00e6t ved S\u00f8borg Mose, hvortil spildevandet blev ledt efter at have passeret tanken.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00f8borg Skole<\/strong>
Efterh\u00e5nden som indbyggertallet steg – i 1906 var der 877 indbyggere – var b\u00f8rnenes skolegang et problem for nybyggerne, da den n\u00e6rmeste skole l\u00e5 helt ude i Buddinge. Behovet for en skole i S\u00f8borg blev st\u00f8rre og st\u00f8rre efterh\u00e5nden som indbyggertallet steg. Men fra tanke til handling var der et langt spring. Det kostede mange penge at bygge en skole og sogner\u00e5det t\u00e6nkte sig om mere end en gang f\u00f8r beslutningen om skolebyggeri blev truffet. I mellemtiden blev der \u00e5bnet to private skoler. S\u00f8borg Privatskole p\u00e5 Langg\u00e5rds All\u00e9 blev \u00e5bnet i 1904 og p\u00e5 Fr\u00f8dings All\u00e9 startede frk. Esther Lund en privatskole i 1915. Imidlertid tilb\u00f8d ejeren af S\u00f8borggaard, der havde udstykket en stor del af omr\u00e5det, sogner\u00e5det en grund i Runebergs All\u00e9 delvis som gave, men det viste sig, at denne var for lille og ved et mageskifte erhvervedes grunden ved Frederiksborgvej. Skolen blev opf\u00f8rt i pavillonsystemet, der ogs\u00e5 var moderne dengang, og blev indviet i 1908 med 250 elever i 8 klasser. Allerede \u00e5ret efter havde skolen 389 elever.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vejbelysning<\/strong>
Telefonen holdt sit indtog i 1904 og samtidigt kom der petroleumslygter p\u00e5 Frederiksborgvej og Gladsaxevej, 10 lygter i alt, der fra 1906 blev forsynet med gas og \u00e5ret efter for\u00f8get til 17; men fra kommunegr\u00e6nsen til Bispebjerg l\u00e5 Frederiksborgvej i mange \u00e5r fremover i buldrende m\u00f8rke. Elektricitetsforsyningen blev hurtigt realiseret, idet der i 1908-09 blev trukket ledninger gennem byen, medens gasforsyningen f\u00f8rst kom i orden i 1917.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00f8borg kirke<\/strong>
En kirke fik S\u00f8borg ogs\u00e5. Konsortiet havde sk\u00e6nket en grund hertil og i 1905 dannedes en kirkekomit\u00e9. I 1910 fik man en pr\u00e6st, der holdt gudstjenester i et af skolens lokaler og p\u00e5 Finansloven 1911\/12 bevilgedes det f\u00f8rste bel\u00f8b fra Statskassen som tilskud til opf\u00f8relse af S\u00f8borg kirke. Grundstenen til kirken blev lagt 15. juni 1913 og 2. juledag 1914 indviedes den karakteristiske kirke af Sj\u00e6llands biskop.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Sporvognen kommer til S\u00f8borg<\/strong>
Men ikke alle \u00f8nsker skulle det g\u00e5 hurtigt at realisere. F\u00f8r 1903 havde den k\u00f8benhavnske sporvogn endestation p\u00e5 N\u00f8rrebro ved Lygten, men efter oprettelsen af kirkeg\u00e5rden, blev linje 5 forl\u00e6nget til Bispebjerg, og man h\u00e5bede nu p\u00e5 en snarlig forl\u00e6ngelse til S\u00f8borg. Foreningen arbejdede med sagen lige fra starten, men at der skulle g\u00e5 20 \u00e5r, f\u00f8r man kom s\u00e5 vidt, havde ingen dr\u00f8mt om. I de mellemliggende \u00e5r klarede man sig f\u00f8rst med en 6 personers charabanc kaldet \u00bbFlyveposten\u00ab – ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af hestens faretruende fart, men snarere faren for, at k\u00f8ret\u00f8jet med telttaget skulle flyve i gr\u00f8ften langs den ofte s\u00f8lede vej. Senere havde foreningen planer om at indk\u00f8be en omnibus, men dette blev dog ikke realiseret. Dels kunne der ikke skaffes midler nok og dels kunne man ikke opn\u00e5 tilladelse til en offentlig holdeplads p\u00e5 K\u00f8benhavns grund. I 1911 overtog K\u00f8benhavns kommune sporvejene og i 1914 gav magistraten tilladelse til to omnibusruter mellem Bispebjerg og S\u00f8borg, hvoraf den ene dog blev indstillet efter et par \u00e5rs forl\u00f8b.
Sporvejssagen blev der fortsat arbejdet p\u00e5. Sogner\u00e5det havde nedsat et udvalg og grundejerforeningen agiterede for frivillige bidrag til anl\u00e6gget. I 1917 havde man allerede indsamlet 97.000 kr., et stort bel\u00f8b for de ca. 3.000 indbyggere. I 1921 vedtog sogner\u00e5det anl\u00e6gsomkostningerne, og der blev i Rigsdagen vedtaget en lov, der p\u00e5lagde alle grundejere inden for 600 meter at betale et bidrag p\u00e5 100-500 kr. alt efter afstanden til sporvejen. I 1923 p\u00e5begyndtes anl\u00e6gget og den 16. maj 1924 ankom den f\u00f8rste sporvogn til S\u00f8borg under stor jubel og fest. Anl\u00e6gget havde da kostet 2,1 mill. kr. hvoraf Gladsaxe kommune og grundejerne havde betalt 1\/3.
Men transportproblemerne var dog ikke l\u00f8st dermed. I takt med udbygningen af S\u00f8borg opstod behov for flere og bedre trafikforbindelser. For at skabe transportmulighed til amtets sygehus i Gentofte oprettedes i 1938 en trolleybusforbindelse mellem S\u00f8borg torv og Hellerup. I 1946 flyttedes sporvejstakstgr\u00e6nsen fra Bispebjerg til Emdrupvej og i 1949 kom den busforbindelse til Bellah\u00f8j, man havde \u00f8nsket i mere end 10 \u00e5r. Efter 38 \u00e5rs forl\u00f8b k\u00f8rte det sidste sporvognstog gennem S\u00f8borg den 30. april 1962 og bus 43 overtog driften til Holmens bro og efter Metroens \u00e5bning er endestationen allerede ved N\u00f8rreport st.<\/p>\n\n\n\n

Men jernbanen kom aldrig til S\u00f8borg<\/strong>
Slangerupbanen blev \u00e5bnet for trafik i 1906. Fra K\u00f8benhavn L (Lygten station) forl\u00f8b banen gennem det sumpede omr\u00e5de Lers\u00f8en gennem Emdrup Bakke til Emdrup Station. Efter denne slog banen en bue i nord\u00f8stlig retning mod Kongevejen p\u00e5 Dysseg\u00e5rdens jorder, f\u00f8r Vangede Holdeplads blev n\u00e5et. Det kan undre, at banen blev anlagt med dette kn\u00e6k uden om S\u00f8borg, det eneste omr\u00e5de langs banen, hvor der i 1906 var en blot nogenlunde bym\u00e6ssig bebyggelse. Den oprindelige plan for banen gik da ogs\u00e5 ud p\u00e5, at den skulle g\u00e5 den lige naturlige vej over S\u00f8borghus, hvor den hurtigt fremvoksende by havde stor brug for en station. Imidlertid skulle transport af grus fra grusgravene ved Dysseg\u00e5rd betale for anl\u00e6ggelsen, s\u00e5 beboerne i S\u00f8borg blev “snydt” for jernbanen og en f\u00f8rsteklasses trafikbetjening allerede fra starten af byens tilblivelse.<\/p>\n\n\n\n

Postomdeling<\/strong>
Posttjenesten blev i den f\u00f8rste tid foretaget fra Gentofte, men senere, efter Slangerupbanens oprettelse, fra Emdrup, og i 1912 lykkedes det foreningen at f\u00e5 oprettet et brevsamlingssted i Wergelands All\u00e9. F\u00f8rst i 1922 blev det et egentligt posthus taget i brug og en tilfredsstillende posttjeneste etableret, endda med tre daglige omb\u00e6ringer.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vejproblemer<\/strong>
Vejene var som n\u00e6vnt private og det gav ofte anledning til gnidninger. Som f\u00f8lge af sliddet p\u00e5 vejene og udgifterne til vedligeholdelsen opsatte grundejerne flere steder bomme f.eks. for enden af Kiplings All\u00e9 og midt i Marienborg All\u00e9. S\u00e5 sent som i 1930 stod endnu en bom midt i Kildebakkeg\u00e5rds All\u00e9, og ofte m\u00e5tte foreningen optr\u00e6de som m\u00e6gler mellem de forskellige interesser. P\u00e5 denne tid begyndte kommunen at overtage vedligeholdelsen af vejene for senere at overtage disse som offentlige biveje, dog f\u00f8rst efter en gennemgribende istands\u00e6ttelse. \u00d8konomien bag denne gav anledning til store diskussioner i en \u00e5rr\u00e6kke, indtil grundejerforeningerne og kommunen enedes om en tilskudsordning, der mildnede de store byrder, der blev lagt p\u00e5 grundejerne. I dag er denne periode forbi, alle vejene er offentlige p\u00e5 n\u00e6r enkelte vejstykker.
Et kuriosum er det forresten, at cykelstierne p\u00e5 Gladsaxevej mod stor lokal protest blev nedlagt i 1914. F\u00f8rst 80 \u00e5r senere fik vi cykelstierne tilbage p\u00e5 den sidste del af vejen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Borgernes hus<\/strong>
Allerede f\u00f8r foreningens stiftelse dr\u00f8ftede nybyggerne rejsningen af et forsamlingshus. Man havde i 1904 f\u00e5et for\u00e6ret en grund i Runebergs All\u00e9. I 1914 k\u00f8bte foreningen ejendommen \u00bbHarry\u00ab ved S\u00f8borg Torv. Man fik dog ikke realiseret id\u00e9en f\u00f8r k\u00f8bet af Afholdskaf\u00e9en ved siden af posthuset i 1924, som efter om- og tilbygning blev til Borgernes hus. Dette forsamlingshus var i foreningens eje gennem 20 \u00e5r og dannede rammen om mange m\u00f8der og fester. Men forholdene \u00e6ndrede sig og i 1945 solgte foreningen ejendommen, som derefter i en \u00e5rr\u00e6kke fortsat blev drevet som restauration, indtil den i 1955 blev forretningsejendom. I dag rummer ejendommen igen en velbes\u00f8gt restaurationsvirksomhed.<\/p>\n\n\n\n

Folkebladet for Gladsaxe kommune<\/strong>
Kommunikationen mellem forening og medlemmer var naturligvis vigtig, og man ville gerne have referater fra sogner\u00e5dsm\u00f8derne. I 1905 opsatte foreningen to skabe til opslag, og i 1910 bevilgede bestyrelsen 50 kr. til at stifte et blad for. \u00bbS\u00f8borg Avis\u00ab kom i gang med et nummer om m\u00e5neden. I 1915 kunne avisen udsendes ugentligt og 5 \u00e5r efter blev avisen udgivet af et interessentselskab af grundejerforeninger i hele kommunen. I 1929 \u00e6ndredes navnet til “Folkebladet for Gladsaxe kommune”, og ejerforholdet har i \u00e5renes l\u00f8b v\u00e6ret \u00e6ndret flere gange. I alle disse \u00e5r har Folkebladet v\u00e6ret taler\u00f8ret for foreningen og formidler af oplysninger fra byens styre. Ikke s\u00e5 f\u00e5 af de opgaver, der senere blev l\u00f8st med held for kommunen, blev f\u00f8rst ventileret i grundejerforeningens blad.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Andre foreninger<\/strong>
Allerede fra starten dannede foreningen rammen om mange aktiviteter for at fremme sammenholdet mellem medlemmerne. I vintertiden afholdtes m\u00e5nedlige foredragsaftener og fester, endog maskerader. I 1908 udskiltes S\u00f8borg Foredragsforening, der bestod indtil 1925. En anden udl\u00f8ber af Grundejerforeningen var \u00bbS\u00f8borg Forsk\u00f8nnelsesforening\u00ab, der blev dannet i 1911 og i en lang \u00e5rr\u00e6kke var medvirkende til at forbedre datidens byggeskik ved foredragsvirksomhed og direkte r\u00e5dgivning af kyndige arkitekter og byggefolk.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00f8borg Grundejerforening – Ogs\u00e5 i fremtiden<\/strong>
Buddinge Mark blev i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r blevet til villabyen S\u00f8borg, der kunne tilbyde b\u00e5de vand, kloak, elektricitet, skole og veje til de mange tilflyttere i de kommende \u00e5r. Og v\u00e6ksten tiltog. I 1914 var indbyggertallet vokset til 2.607.
I l\u00f8bet af de forl\u00f8bne 100 \u00e5r har S\u00f8borg Grundejerforening v\u00e6ret med til at forme udviklingen af S\u00f8borg. En lang r\u00e6kke af opgaverne er l\u00f8st med held for byen og foreningens medlemmer, som dette tilbageblik giver et lille indtryk af. S\u00f8borg er for l\u00e6ngst blevet udbygget og kommunale myndigheder har overtaget mange af de opgaver, som foreningen arbejdede med. Men udviklingen g\u00e5r videre, og der er fortsat brug for en forening, hvor medlemmerne kan m\u00f8des og diskutere nye opgaver og den fremtidige udvikling af vor by.<\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"class_list":["post-202","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/202","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=202"}],"version-history":[{"count":37,"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/202\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":530,"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/202\/revisions\/530"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sgf-info.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=202"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}